Æblemarmelade med kanel

Hos os er det en fast efterårs tradition at lave hjemmelavet æblemarmelade af æbler fra haven. Men ikke nok med, at nykogt marmelade smager fantastisk på et stykke ristet brød – så er det en stor succes i vores familie, fordi smagen ikke matcher noget produkt, der kan købes i butikkerne. Og det bedste er, at det er ret simpelt:

1 kg æbler (gerne med lidt bid/syrlighed)
1 usprøjtet citron
4 dl rørsukker
1 dl vand
1 kanelstang
2 nelliker

Æblerne skrælles og udskæres i firkantede stykker. Citronen skylles, skralden rives af, og saften presses ud..

Æblestykker, citronskal, citronsaft, vand, kanel og nelliker koges uden låg i 10 min. Sukkeret røres i. Kog i yderligere 15 minutter med jævnlig omrøring. Hæld den færdige marmelade i glas med låg og opbevar marmeladen i køleskab.

TIPS!
– Min favorit æblesort er Ingrid Marie, da jeg synes den har en tilpas syrlighed.
– Jeg foretrækker, at æblerne ikke koges helt ud, da det netop er konsistensen med æblestykker, som er med til at give den et hjemmelavet feel.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *