Julen er forbundet med en uendelig række traditioner i løbet af december, og en af de vigtige af slagsen for mig er adventskransen. For når adventskransen først har fundet sin plads i stuen – så er julen endelig i gang. Godt nok synes jeg ikke, at det er så vigtigt, præcis hvordan den udformes, for det er sjovt at se forskellige udgaver, farver og pynt – der på hver sin måde alligevel skaber den rette stemning.
Det er sjovt at tænke på, at adventskransen, som mange forbinder med en ”rigtig dansk jul” faktisk er en tysk tradition, der har sneget sig til Danmark siden omkring 1. verdenskrig. Men den fik først sit store gennembrud under besættelsen, hvor lyssymbolikken fik en ekstra dimension. Den mest udbredte adventskrans er en grankrans med fire lys pyntet med sløjfebånd…..meeeen i år har jeg selv lavet en utraditionel variant: en adventskrans……..øhh uden krans. Men genkendelige elementer alligevel.