Om chokoladekalender og kalendergaver

Kalendergaver. Adventsgaver. Chokoladekalender. Hrmm. Det kan være en svær beslutning, hvilken form for kalender, børnene skal have til jul. Har man først introduceret en form, ja så mener børnene, at det er en tradition. Således her i huset. Vi har vaklet lidt i forhold til, om de måtte få en chokoladekalender, om de skulle have en pakkekalender med gaver hver dag eller, om vi skulle have en adventskalender. Kender I det?

De sidste par år har vi kørt med adventsgaver, eller det vil sige gaver i julesokken hver lørdag og søndag op til jul. Meeen så røg der alligevel lige noget ekstra i sokken fra nissen i ny og næ. Det har ikke bidraget positivt til den klare linje, men det kan man kun takke sig selv for. Ingen er perfekte.

Og så er der liiiige spørgsmålet om chokoladekalendre. Egentlig er jeg modstander af, at børn skal have chokolade/slik hver dag, og særligt at det skal være en måde at starte dagen på. Men sidste år lod jeg mig alligevel overtale til, at de måtte få en chokoladekalender. Det er hvad, der kom ud af at tage begge to med i Fakta fredag eftermiddag. Argh! Og den beslutning hænger jeg så på igen i år.

For at dulme den dårlige samvittighed (lidt speltmor er man vel), besluttede jeg mig for, at chokoladekalenderen i det mindste skulle være en ordentlig en af slagsen. Ikke en til en ti’er med det mest ækle chokolade wannabe. Så i år valgte jeg to lækre Maileg chokoladekalendre med kvalitetschokolade af gode råvarer. Indholdet er 24 stykker små, lækre belgiske chokoladefristelser: hvid chokolade med rabarbersmag og pistacie drys og mælkechokolade med karamel drys. Hrmm…! jeg skulle vist også have købt en til mig selv ;o)

Jeg købte de to Maileg chokoladekalendre her. Ved bestillingen på webshoppen, havde jeg bedt om at få pakket dem ind. Og det blev de. Så fint indpakket i Maileg julenissepapir. Elsker de lette løsninger. Både hvad angår køb på nettet (sofashopping) og den service, der følger med ved indpakning.

At få en chokoladekalender har været et stort hit hos småfolket. De fik dem i julesokkerne i søndags som adventsgave. Måske ikke så pædagogisk at de måtte vente to dage, før den første chokolade kunne spises. Sara vågnede første gang kl. 04.13 i spænding over, hvad der mon lå i sokken. Begge var vågne 05.20 og klar til sokken. Det blev jeg så også. Gab. Behøver jeg at fortælle, at de blev svært begejstrede ved konstateringen af, at der var chokolade i sokkerne.

maileg chokoladekalendersara maileg chokoladekalender

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *