For et par uger siden fejrede vi Idas 6 års fødselsdag – og her fik hun en prinsessekage – en Belle wannabe, som jeg havde lavet på et kagekursus. Men den var hun IKKE glad for. Faktisk storhulkede hun ved bordet, da hun blev fejret af familien. “Det er den forkerte prinsesse” fik hun fremstammet, imens tårer og andet godt løb ned af kinderne. Argh. Hun havde da talt om en Ariel kage (og en Dora the explorer….og …), men da kursusudbyderen ikke havde en rødhåret dukke, ja så lavede jeg en kage med mørkt hår = ergo “Belle”.
Men nej. Ikke accepteret. Onde mor. Puha var ikke klar over, at den særlige kage, som jeg altid laver til mine piger på deres fødselsdag – havde så stor betydning. Det ved jeg nu.
Så hvad gjorde jeg så:
Jeg måtte straks forklare hende, at jeg jo havde gemt Ariel kagen til børnefødselsdagen, så alle hendes venner kunne se den også. Det blev accepteret, dagen reddet på målstregen, og tårerene tørrede langsom ud.
I går stod vi så på mål for børnefødselsdagen: Ariel kagen var et must, og færdig… det blev den, selvom jeg undervejs i løbet af aften og nat måtte trodse både tyngdelov og meget andet. Her er så Ariel kage til min egen lille prinsesse. Og den blev en klar vinder af prinsessekage battlen.