Med en lørdag i regnvejr og en snigende forkølelse hos den mindste var der rig lejlighed til at hygge indenfor. Fra mine piger lød der et enstemmigt krav om chokolademuffins, og da jeg har en rygrad som en kogt rød pølse, hvis snakken går på chokolade, så var jeg ret let at lokke. Vi kastede os derfor ud i disse lækre, luftige og let elskelige chokolademuffins.
6 æg
250 g rørsukker
250 g smeltet smør
tsk. vanilje ekstrakt
75 g hvedemel
75 g kakao
¼ tsk. natron
50 g groft hakket, mørk chokolade
Æg, rørsukker, vanilje ekstrakt og smeltet smør piskes godt sammen. Tilsæt mel, kakao og natron, og kom dejen i en sprøjtepose. Fordel den hakkede chokolade ned i formene og derefter dejen. Opskriften passer til ca. 12 muffins, der bages ved 180° i 30 min.
De fine forme er fra Panduro Hobby.