Gasbord med kakler

Igennem lang tid har jeg ønsket mig et gammelt gasbord til vores terrasse. Jeg har jævnligt kigget i Den Blå Avis og på loppemarkeder, men synes jeg blev for nærig, da jeg så, hvad folk forlanger for sådan et. Men så var jeg så heldig, at min veninde kendte en, der gerne ville af med sit for 400 kr. Ja tak.

Bordet trængte til en opdatering. Først og fremmest sad klinkerne hulter til bulter og helt løst. Det gode var, at det var de originale, så det kunne ikke være bedre – for ingen af klinkerne var itu. Ligeledes var jernstellet rustent og slidt at se på. Sidste år nåede og orkede jeg ikke at gøre så meget ved det udover at få ordnet klinkerne. I år kom turen til stellet, og her fik jeg mig en overraskelse. Da stellet var blevet slebet af, kom der et årstal til syne i bunden, og her kunne vi se, at bordet er ikke mindre end 98 år gammelt. Sikke en fantastisk kvalitet bordet er lavet af, når det kan holde sig så længe.

Bordet har udover klinkerne nu også overgået en “makeover” for stellet, der er blevet malet med rustbeskyttelse og sort farve. Det er blevet SÅ fint synes jeg – så nu troner det på bedste vis i vores have.

Den hvide emaljekande på det øverste foto er et loppefund fra Lions Club loppemarkedet i Nykøbing S.

Gasbord efter slibning

Gasbord

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *