Pandekager til Pandekagedagen

Der kommer hele tiden nye, sjove mærkedage til i kalenderen – og nogle mere officielle end andre. En af mine største favoritdage er helt klart PANDEKAGEDAGEN, der fast er på programmet hvert år første tirsdag efter fastelavn. I år er det tirsdag den 4. marts. JUHUU!

Hos os startede traditionen det år, jeg lige havde lært Jesper at kende. En sukkerhungrende vinteraften fik han afsløret, at han altid havde drømt om at få en gigantisk portion pandekager – lige som Rasmus Klump – om ikke andet så for overraskelseseffekten. Og nyforelsket som jeg var, bagte jeg så mange pandekager, som aldrig før. Han blev meget glad….men de fleste røg vist i fryseren ;o)

PANDEKAGER BESKÅRET

Nu hvor vi har fået børn er det også oplagt, at køre traditionen videre – og det gør vi helst med denne variant:

8 dl minimælk
5 dl hvedemel
4 æg
4 spsk. rørsukker
1 knivsspids salt
1 tsk. kardemomme
1 spsk. vaniljesukker
50 g smør

Bland vaniljesukker, kardemomme, rørsukker, salt og æg til en ensartet masse med røremaskine eller elpisker. Smelt smørret (gerne på pandekagepanden) og kom det op i skålen til sammen med en piskede masse. Så piskes mælken i og til sidst hvedemelet.

Dejen kommes på en varm pande (jeg plejer at bruge et deciliter mål pr. pandekage), og steg pandekagerne på begge sider.

Pandekage 1Pandekage 3Pandekage 2

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *