Min kære gamle morfar er desværre væk for længst. Han var en stor mand, der elskede sin have og sine små skatte. Men da min mor er enebarn, overtog hun af gode grunde hans ejendele, da han sov ind. Og det var hos min mor, at jeg for noget tid siden gik på “loppetur” og fandt nogle skønne gamle sager, som nu er flyttet ind hos mig.

Det første jeg fik øje på, var en herlig, gammel trækasse fra “H. B. Bisquitbageri”. Den skulle blot have en grundig tur med Ajaxvand, for at fjerne gammel støv og snavs. Og så var den som taget ud af tidens boligmagasiner. Jeg valgte at sætte nogle små hjul på kassen, fordi jeg gerne ville bruge den til opbevaring af mine blade. Jeg er vildt glad for den og sender ofte en kærlig tanke til min morfar, når jeg ser på den i stuen. Hvis der er nogen, der skulle kende historien omkring H. B. Bisquitbageriet vil det være sjovt at høre om det. For det er alt andet lige sjovere at kende lidt mere af historien.

Oppe på mine forældres loft gemte der sig også lidt lækkerier. I nogle af de gamle papkasser med ting og sager fra min mormor og morfar fandt jeg lidt af det meget hypede stentøj fra det bornholmske mærke Søholm. Det var jeg bestemt ikke ked af, fordi det er vældigt moderne lige nu, og fordi det passer fantastisk godt ind i diverse stilleben i stuen mv.

Det er egentlig sjovt. For jeg kan huske, at jeg som barn var på sommerferie på Bornholm med mine forældre. Med hjem fulgte naturligvis gaver til mormor og morfar, fordi staklerne ikke var med på turen. En af gaverne var netop den lille blå vase fra Søholm, som nu er min. Det kan jeg egentlig godt lide :o)

En lille smule sentimental. Ja bevares. Men dejligt når minderne af bedsteforældrene kan indgå på en naturlig måde i hverdagen.