Påskekrabater fra Panduro

I lørdags var det alt for koldt og vådt til, at vi gad lege udendørs. Men da jeg kunne fornemme på småfolket, at der godt måtte ske et eller andet, smuttede jeg lige en tur i Panduro Hobby og kom hjem med et par færdige “kreativ kits” med påsketema. Jeg ved at pigerne elsker at sysle med stof og garn, men her er jeg absolut ikke på hjemmebane. Så for sådan en som mig, er det skønt med færdigpakker, så jeg slipper for at kampsvede inden jeg når kassen. Bliver egentlig lidt i tvivl om, hvorvidt man kan kalde det for DIY projekt :o).

Jeg faldt over en æske med påskekyllinger af filt i kraftige farver. Det virkede overskueligt og som noget børnene kunne være med til. Men her må jeg altså sige, at det i praksis krævede lidt mere hjælp fra en voksen, end jeg havde forventet. Filten var simpelthen for hård til, at børnefingrene kunne få nålen igennem med sytråd. Men pyt. Vi havde heldigvis farmor indover.

Vi endte i alt fald med med 6 i øjenfaldende krabater. Lige til påskebordet.

panduro-kyllingerpanduro

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *